Alt om kunst, kreativitet og kreative uddannelser og hobbyer

Kreative hobbyer

Fra filmmanuskript til Hollywood

For nylig var der mange danskere som jublede over, at filmen ”Druk” af Thomas Vinterberg har vundet en Oscar for bedste udenlandske film. Det er også en stor præstation, og det har taget mange år at nå dertil. Filmproduktion er nemlig en stor og omkostningstung affære, som kræver mange mennesker involveret, som hver især bidrager med noget. Der er i høj grad tale om teamwork, og det er vigtigt, at alle er indstillet på, at det skal lykkes. Først er der manuskriptforfatteren, som skal skrive manus. Så skal der en filmproducent ind over projektet, og der skal søges penge – mange penge – for film er dyrt at lave. Der skal laves en detaljeret produktionsplan, og så skal der hyres en instruktør, filmfotografer og resten af produktionsholdet. Skuespillere skal castes til rollerne. Når filmen er færdigindspillet skal den klippes. Det er i det hele taget en lang og møjsommelig proces, men de folk, som arbejder med film, er som regel meget entusiastiske og elsker deres arbejde. Filmen skal nu markedsføres og have premiere i biograferne. Så kan publikum og anmelderne langt om længe få en filmoplevelse. Er filmen særlig god, kan den blive udtaget til forskellige konkurrencer som fx filmfestivalen i Berlin eller blive indstillet til en Oscar. Vi hylder ofte instruktøren og skuespillerne, som går op ad den røde løber, og selvfølgelig fortjener de at få klapsalver. Men det gør producenten og produktionsholdet bag filmen også. Filmarbejde er teamwork – tillykke til Thomas Vinterberg og det øvrige team bag ”Druk”.

You May Also Like