Her i Danmark – og i Norden i det hele taget – har vi gennem mange år dyrket den minimalistiske indretning, hvor det er hvide vægge og enkel møblering, der tæller. Men kigger vi os omkring ude i verden og ser på indretning af boliger i eksempelvis England, ser vi, at stof og andre bløde elementer bruges i stor stil. Du kan hente inspiration i den engelske boligindretningsstil og blandt andet begynde at bruge tekstiler som mere dominerende elementer i indretningen af dine stuer.
En forudsætning for, at det kan blive en succes, er, at du får lært at sy. Du kan selvfølgelig også gå den professionelle vej og se på nettet efter boligindretningselementer som elegante gardiner i forskellige stoffer og materialer. Men muligheden kan også være selv at begynde at sy dem, så du får lige nøjagtig det design, som du gerne vil have skal udsmykke dit hjem.
Mange kan godt lide, når gardiner, tæpper og møbler designmæssigt hænger sammen, og hvis du hører til disse, kan du overveje at tage et kursus i ombetrækning af møbler, så du kan sætte et fælles præg på det hele ved hjælp af dine egne hænder. Gamle polstrede stole eller spisestuestole med stofhynder og -ryg kan blive som nye igen – og du kan samtidig bevare en traditionel stil, som mange kan lide, uden at det behøver at udarte sig til klunker og flæser på alting.
Hvis du selv kan sy gardiner, ombetrække dine møbler eller lave andre af de ting med tekstiler, som gør et hjem personligt og smukt, kan du hen ad vejen indrette dig med flere designs. Før i tiden skiftede man tunge vintergardiner ud med lettere stoffer til sommerens lyse nætter, og hvorfor ikke prøve at genoplive disse smukke dyder, så du får et hjem, der skifter karakter hen over året? Med snilde og lidt behændighed kan du skabe smukke løsninger til dit hjem, som du kan supplere med købte løsninger, og på den måde skabe et unikt og individualistisk hjem. Du kan på den måde bruge dit hjem til at vise din kunstneriske sans og din kreativitet.